Skoldkopper - definition, symptomer, behandling

Skoldkopper (varicella) er en meget smitsom virussygdom. Den optræder overvejende hos børn, men kan også optræde hos voksne. De karakteristiske symptomer på skoldkopper er væskefyldte blærer og stærk kløe. Som regel forløber sygdommen uden komplikationer, nogle gange kan den dog medføre alvorlige følgesygdomme. Smitte, symptomer, eventuelle komplikationer, forebyggelse og behandling – du kan her læse alt, hvad du bør vide om skoldkopper.

Hvad er skoldkopper?

Skoldkopper er en infektionssygdom, som hovedsageligt forekommer hos børn, og som skyldes den særdeles smitsomme varicella-zoster-virus (VZV). Varicella-zoster-virus tilhører gruppen af herpesvira, som bl.a. også omfatter herpes-simplex-virussen, der forårsager herpes-simplex-infektioner hos mennesker (læbe- og genitalherpes). Varicella-zoster-virus forårsager ikke kun varicella men også helvedesild. Skoldkopper er en meget smitsom sygdom. Smitten med varicella-zoster-virus sker gennem dråbe- eller smøreinfektion. Ved en dråbeinfektion overføres virussen via de små dråber sekret, som vi udstøder og spreder, når vi taler, hoster og nyser, og som andre mennesker derefter indånder gennem luften. Ved en smøreinfektion sker smitten ved kontakt med væsken i den sygdomsramte persons hudblærer. Inkubationstiden (tiden mellem inficeringen med virussen og det tidspunkt, hvor de første symptomer melder sig/sygdommen bryder ud) er ca. 12 til 21 dage. Selvom det sjældent er tilfældet, kan det desuden ske, at et ufødt barn bliver smittet gennem moderkagen under graviditeten. En primær infektion med varicella-zoster-virus hos den vordende mor kan i de første 20 uger af graviditeten forårsage misdannelser hos det ufødte barn (føtalt varicella-syndrom).

Sammenhæng mellem skoldkopper og helvedesild

De fleste mennesker får skoldkopper som barn, men i princippet kan sygdommen opstå på alle alderstrin. Hvis man har haft skoldkopper som barn, er man immun over for sygdommen resten af livet; man kan altså kun få skoldkopper én gang i livet. Men: Virussen bliver i kroppen også efter, at sygdommen er væk. Viraene trækker sig tilbage til de dorsale rodganglier, hvor de forbliver inaktive hele livet. Under visse omstændigheder kan de senere blive aktive igen. Ved en sådan reaktivering opstår der helvedesild, der er karakteriseret ved bælteformet udslæt med væskefyldte blærer. En primærinfektion med varicella-zoster-virus fører altså til skoldkopper, mens helvedesild er den sekundære sygdom, som denne virus udløser. Dvs. at kun personer, som har haft skoldkopper, kan få helvedesild. Hvis en person med helvedesild smitter en anden person med varicella-zoster-virus, så får denne person skoldkopper, hvis han eller hun endnu ikke har haft denne sygdom og ikke er vaccineret mod den.

Udslæt og stærk kløe - symptomer ved skoldkopper

Et karakteristisk symptom er udslæt med væskefyldte blærer. De første tegn er ofte generelle symptomer såsom utilpashed, træthed, hovedpine og ledsmerter. Fra cirka tredje til femte sygdomsdag udvikles det typiske udslæt. Der dannes små, røde pletter, hvorfra der i løbet af kort tid dannes blærer, som er fyldt med en klar væske. For det meste kommer der først blærer i ansigtet og på torso, senere også på slimhinder, arme og ben og i hovedbunden. Blærerne ledsages af stærk kløe, og ofte også af høj feber (sjældent over 39 °C). Efter nogle dage tørrer blærerne ud, og der dannes skorper, som falder af efter kort tid. Kradsning på blærerne og yderligere bakteriel infektion kan medføre permanente ar. Når alle blærer har fået skorpe, smitter den sygdomsramte ikke mere. Blærerne heler som regel uden at danne ar, og i øvrigt forløber sygdommen normalt uden komplikationer hos ellers raske personer. I nogle tilfælde kan der dog opstå komplikationer og følgesygdomme. En ofte forekommende komplikation i forbindelse med skoldkopper er bakteriel superinfektion (yderligere betændelse i blærerne). Andre alvorlige komplikationer er lungebetændelse (varicella-pneumoni), komplikationer i centralnervesystemet, encephalitis (hjernebetændelse) og komplikationer i andre organer som fx betændelse i hjertemusklen, nyrerne, leddene og hornhinden. Skoldkopper forekommer sjældnere hos voksne. Til gengæld er sygdomsforløbet ofte mere alvorligt end hos børn, og risikoen for komplikationer er forhøjet. Især hos gravide kvinder og personer med svagt immunforsvar kan sygdomsforløbet være alvorligt. Voksne føler sig normalt mere syge og får for det meste flere blærer end børn. Også sygdommens varighed er noget længere end hos børn. Hos børn varer sygdommen som regel mellem ti dage og to uger. Voksne kan få skoldkopper, hvis de ikke har haft sygdommen før og ikke er vaccineret mod den.

Forebyggelse

Vaccination er den bedste forebyggelse. Den østrigske vaccinationsplan anbefaler, at børn vaccineres første gang, efter at de er fyldt et år. Anden vaccination bør finde sted mindst fire uger derefter, og i hvert fald inden barnet begynder i vuggestue/børnehave. Skoldkoppevaccination er ikke en del af det gratis vaccinationsprogram i Østrig. Især anbefales aktiv immunisering af alle 9 - 17-årige (”Catch-up-vaccination”). Hos voksne anbefales vaccination af alle modtagelige personer, især kvinder i den fødedygtige alder, som er seronegative (der kan ikke påvises antistoffer mod specifikke antigener i blodet), modtagelige omsorgspersoner, som arbejder med børn, og seronegative personer, der arbejder i sundhedsvæsenet. Personer, som ikke er vaccineret, bør undgå kontakt med sygdomsramte personer. Der er desuden mulighed for passiv immunisering (varicella-zoster-immunglobulin, VZIG), som kan forhindre eller svække sygdomsudbruddet, og som bør anvendes, hvis aktiv skoldkoppevaccination ikke er mulig. Det anbefales, at modtagelige personer med påvist svagt immunsystem og ikke-vaccinerede gravide uden påviselig immunitet får VZIG hurtigst muligt (inden for 96 timer) efter eksponering.

Behandling

I ukomplicerede sygdomsforløb består behandlingen hovedsageligt af symptomlindring. Stærk kløe kan behandles med kløestillende midler. Cremen, lotionen, gelen eller pudderet påføres blærerne og lindrer kløen i nogle timer. Desuden kan der ved behov anvendes febersænkende og smertestillende medicin; dette bør dog aftales med lægen (vær forsigtig med at give børn og unge acetylsalicylsyre, da der en risiko for, at de kan få det såkaldte Reye-syndrom). Stærk kløe intensiveres af varme og sved. Sørg derfor for en passende rumtemperatur og tag åndbart bomuldstøj på. Undgå at kradse i de kløende blærer, så der ikke opstår bakterielle infektioner og ar. I den forbindelse kan det være en god ide at klippe fingerneglene korte og tage bomuldshandsker på. Antibiotikabehandling er virkningsløs ved skoldkopper men kan dog ordineres ved betændelse i opkradsede blærer (bakteriel superinfektion). I svære tilfælde kan viraene behandles direkte med antivirale midler, som hæmmer viraenes reproduktion og kan mildne sygdomsforløbet. De bruges dog primært til patienter med svækket immunforsvar.

Faktaboks

Skoldkopper: Virussygdom
Andre betegnelser: Varicella
Sygdomsfremkalder: Varicella-zoster-virus (VZV, primær sygdom: skoldkopper, sekundær sygdom: helvedesild)
Overførsel: Dråbe- og smøreinfektion, under graviditet (sjældent)
Inkubationstid: Ca. 12 - 21 dage
Symptomer: Først almindelige symptomer som utilpashed, træthed, hovedpine og ledsmerter, udslæt med væskefyldte blærer (først i ansigtet og på torso, senere også på slimhinder, arme, ben og hovedbund), stærk kløe, feber m.fl.
Smitteevne: Forsvinder, når alle blærer har fået skorpe.
Mulige komplikationer/følgesygdomme: Bakteriel superinfektion (yderligere bakteriel betændelse i blærerne), lungebetændelse, komplikationer i centralnervesystemet og andre organer m.fl. Ved voldsom kradsning eller bakterielle superinfektioner kan der dannes permanente ar.
Forebyggelse: Vaccination, undgå kontakt med sygdomsramte personer
Behandling: Kløestillende midler til anvendelse lokalt på huden, evt. behandling med antibiotika ved yderligere bakteriel superinfektion, antivirale midler (ved svære tilfælde, patienter med svækket immunforsvar) m.fl.

Kilder
Impfplan Österreich 2018, Bundesministerium für Arbeit, Soziales, Gesundheit und Konsumentenschutz

Lienhard A.; Update zu Windpocken und Gürtelrose - Zosterbehandlung und Impfung gegen Varizellen und Zoster, Medicos, Schweizer Zeitschrift für Dermatologie 03/2013, Rosenfluh Publikationen AG

Leodolter S. et al.; Serie: Virusinfektionen in der Schwangerschaft - Teil 3 - Varizellen und Herpes zoster, Gyn-Aktiv 03/2011, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Varizellen-Verlauf - Komplikationen häufiger als gedacht, Deutsches Ärzteblatt 101(20)/2004, Deutscher Ärzteverlag GmbH

Gabler-Sandberger E.; Varizella-Zoster-Virus: Windpocken nicht als harmlos einschätzen, Deutsches Ärzteblatt 97(15)/2000, Deutscher Ärzteverlag GmbH

Windpocken, Herpes Zoster (Gürtelrose), RKI-Ratgeber, Robert Koch-Institut, URL: https://www.rki.de/DE/Content/Infekt/EpidBull/Merkblaetter/Ratgeber_Varizellen.html, Stand: 28.06.2018

Starker Rückgang der Windpocken durch Impfung, Deutsches Ärzteblatt, 07.01.2013, URL: https://www.aerzteblatt.de/nachrichten/52938/Starker-Rueckgang-der-Windpocken-durch-Impfung

Autor: Katharina Miedzinska, MSc