Psoriasis - definition, årsag, behandling

Psoriasis er en meget udbredt hudsygdom. Typisk for psoriasis vulgaris, som er den mest almindelige form, er røde, skællende pletter på albuer, knæ og andre steder på kroppen. Sygdommen er kronisk med tilbagevendende anfald og kan påvirke den berørte persons fysiske og psykiske velbefindende i alvorlig grad. Hvad udløser psoriasis og sygdomsanfaldene? Hvordan behandles psoriasis, og hvad kan man selv gøre for at bidrage til, at behandlingen lykkes? Svarene på disse spørgsmål og andre vigtige oplysninger om psoriasis finder du her.

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, som viser sig og forløber på forskellige måder. Da der er tale om en systemsygdom, kan den udover huden også ramme leddene og andre organer. Psoriasis er en meget almindelig hudsygdom. I de vestlige industrilande er ca. 1,5 - 2 procent af befolkningen ramt, i Østrig lider ca. 250.000 - 300.000 mennesker af sygdommen. Den måde, sygdommen optræder på, kan variere meget, men karakteristisk er bl.a. de skarpt afgrænsede, rødlige pletter, som er mere eller mindre dækket med sølv-hvide skæl. Sygdommen er normalt kronisk med tilbagevendende anfald. Varigheden af anfaldene kan variere ligesom det symptomfrie interval, dvs. tiden mellem anfaldene. Psoriasis kan ikke helbredes for nuværende, men i mange tilfælde giver behandling gode resultater; mellem sygdomsanfaldene kan der være længere perioder uden gener. Med en omfattende terapiplanlægning er det ofte muligt at få sygdommen til at holde sig i ro og opnå en forbedret livskvalitet for patienten. Sygdommen er ikke livstruende og smitter ikke. Pga. af de gener, som følger med sygdommen, kan den påvirke den berørte persons velbefindende og livkvalitet i alvorlig grad.

Årsager og triggerfaktorer

Man har endnu ikke fuldt kendskab til sygdommens årsager. Det er sikkert, at sygdommen er genetisk betinget, men genetisk disposition alene betyder ikke, at man med sikkerhed bliver syg. En vigtig aktør i forbindelse med betændelsesreaktionen er immunsystemet, som er på fejlkurs og reagerer på et sygdomsanfald som på en læsion. Det danner hele tiden et alt for stort antal nye hudceller, som vokser mod hudoverfladen, hvor de dør og bliver til skæl. Overhuden fornyer sig normalt inden for ca. fire uger, men ved psoriasis tager det ca. tre til fem dage. De udløsende faktorer spiller en afgørende rolle for sygdommens opståen, og mange af de faktorer, der kan udløse psoriasis eller et psoriasisanfald, er blevet identificeret. Til disse hører bl.a. fysisk, kemisk og inflammatorisk hudirritation som fx lokale skader på huden, friktion, kradsen, tryk eller solskoldning, infektioner (fx streptokokker), indtagelsen af bestemt medicin, hormonelle forandringer, alkohol og stress. Psoriasis er altså en systemisk, kronisk, inflammatorisk sygdom med immungenetisk basis, som fremprovokeres af ydre eller indre påvirkninger. Tendensen til at reagere på ovennævnte og andre triggerfaktorer varierer stærkt fra patient til patient.

Klassificering og symptomer

Man skelner mellem to typer af psoriasis afhængigt af, hvornår sygdommen først optræder. Type I starter før de 40, mens type II, som normalt er den mildeste af de to typer, starter efter de 40. Den hyppigst forekommende sygdomsform er psoriasis vulgaris (plaque psoriasis). Karakteristisk for psoriasis vulgaris er de røde, skarpt afgrænsede og let hævede pletter, som er dækket med sølv-hvide skæl (plaques). Størrelsen af de berørte hudområder varierer fra små og punktformede til adskillige større plamager. Hudforandringerne kan være symptomløse, men de kan også gøre ondt og være stærkt kløende. De kropsdele, som oftest rammes, er bl.a. albuer, knæ, hovedbund og den nederste del af ryggen. Psoriasis kan også vise sig omkring finger- og tånegle. Ca. 20 procent af de ramte personer udvikler psoriasisgigt (ledbetændelse) i forbindelse med psoriasis-prædisponeringen. Ved psoriasisgigt hopper betændelsen så at sige over i leddene. I princippet kan alle led blive angrebet af betændelsesreaktionen, men oftest rammes leddene i fingre og tæer. Det fører til hævelser, smerter og begrænset mobilitet. Desuden forekommer andre sygdomme også oftere hos mennesker med psoriasis, herunder bl.a. diabetes mellitus, adipositas, højt blodtryk og hjertesygdomme. Andre former af sygdommen er bl.a. psoriasis pustulosa, som er kendetegnet ved væskefyldte blærer på huden, og psoriasis erythrodemica, hvor hele kroppens overflade er fortykket og rødmende. Denne oplistning af tegn og symptomer kan være ufuldstændig. Desuden kan et symptom være harmløst, når det optræder, eller det kan være tegn på en anden sygdom. I tvivlstilfælde eller ved mistanke om sygdom bør lægen konsulteres.

Psykisk indvirkning

Ligesom visse andre hudsygdomme (fx svær acne, neurodermitis) kan psoriasis have en negativ indvirkning på det psykiske velbefindende og være meget følelsesmæssigt belastende. Ofte føler de berørte personer sig "mindre attraktive" pga. af deres sygdom og lider ud over de kropslige gener også under skamfølelse og psykisk belastning. Ofte oplever de stigmatisering og udelukkelse. Uvidende mennesker møder ofte psoriasisramte med afvisning eller endda afsky (psoriasis smitter ikke). Alt dette kan føre til, at den berørte person trækker sig tilbage og undgår sociale og andre aktiviteter. Stress og psykisk belastning kan igen føre til, at sygdommen forværres. Særlige patientkurser, instruktion i afspændingsteknikker, psykologisk støtte og andre foranstaltninger kan hjælpe den berørte person med at håndtere sygdommen og den deraf følgende psykiske belastning.

Diagnose

Det kliniske billede og amnesen danner baggrund for diagnosen. Normalt genkendes sygdommen på de karakteristiske forandringer af hud og negle. Hvis de overfladiske skæl i et bestemt hudområde kradses af, fremkommer et tyndt hudlag, hver skællene sidder lidt mere fast. Fjernes også dette lag af skæl, optræder en punktformet blødning (Auspitz’ tegn). I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage en vævsprøve for at bekræfte diagnosen ved hjælp af en histologisk undersøgelse. En ofte anvendt metode til at bestemmelse af sygdommens sværhedsgrad og de psoriatiske hudforandringers belastning er Psoriasis Area and Severity Index (PASI; Score-metode, evalueringsindeks).

Behandling

Terapien afhænger af sygdommens form og sværhedsgrad og andre individuelle faktorer. Den skræddersys til patienten og tilpasses efter behov (trinterapi).

Moderne behandlingsmetoder sigter ikke kun mod en forbedring af hudforandringerne, men også mod eventuelle ledsagesygdomme. Der findes forskellige tiltag, som muliggør en individualiseret behandling, og som kan hjælpe med til at opnå et lettere sygdomsforløb og en forbedret livskvalitet. Dertil hører bl.a. den rette hudpleje som grundbehandling, lokale terapitiltag, lysbehandling (behandling af huden med UV-lys) og den systemiske (indvendige) lægemiddelbehandling med piller eller injektioner.

Meget vigtigt er den rette hudpleje med fugtgivende og hudnærende cremer, salver, lotioner og badeolier. Denne grundterapi udgør en essentiel bestanddel af ethvert terapikoncept til behandling af psoriasis. Behandlingen begynder med topisk (lokal) terapi (fx corticosteroider, vitamin D-derivater, dithranol). I mere alvorlige tilfælde kan den lokale behandling kombineres med andre terapiforanstaltninger. Hvis patienten er hårdere angrebet, eller hvis der ikke er tilstrækkelig respons på lokalterapien, kan behandlingen suppleres med lysbehandling. Ved utilstrækkelig respons på disse terapiforanstaltninger eller ved endnu sværere forløb kan systemisk terapi være nødvendig. Hertil er forskellig medicin til rådighed (retinoider, methotrexat, ciclosporin A, biologika m.m.).

Desuden er det meget vigtigt med en sund livsstil. Enhver patient kan i høj grad selv medvirke til, at behandlingen virker. Det er vigtigt at overholde den foreskrevne behandling, reducere overvægt, spise en sund kost, få tilstrækkelig motion, stoppe med at ryge, reducere indtagelsen af alkohol, reducere stress, undgå mekanisk belastning af huden og at omgås solen fornuftigt (undgå solskoldning).

Faktaboks

Psoriasis: Kronisk-inflammatorisk hudsygdom, som ikke smitter Årsager: Endnu ikke endeligt afklaret. Genetisk prædisponering, vildfarent immunsystem, triggerfaktorer (fx fysisk, kemisk, inflammatorisk hudirritation, infektioner, stress) m.m. Hyppigste form: Psoriasis vulgaris (plaque psoriasis) Kendetegnet ved: Røde, skarpt afgrænsede og let hævede pletter dækket med sølv-hvide skæl, kløe m.m. Hyppigt angrebne kropsdele: albuer, knæ, hovedbund, nederste del af ryggen. Psoriasis kan også forekomme omkring neglene. Andre former: psoriasis pustulosa, psoriasis erythrodemica m.fl. Diagnose: anamnese, undersøgelse af huden, biopsi m.m. Behandling: rigtig hudpleje (grundterapi), lokal terapi, lysbehandling, systemisk lægemiddelbehandling, sund livsstil

Kilder
Lienhard A.; Systemische Therapie der Psoriasis, ARS Medici 09/2017, Rosenfluh Publikationen AG

Sator P.-G.; Psoriasis, Spectrum Dermatologie 01/2017, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Global report on psoriasis, World Health Organization, 2016

Wolf P.; Psoriasis: Forschung und Weiterentwicklung der Therapie, Spectrum Dermatologie 02/2015, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Holzer G. et al.; Psoriasis und Komorbiditäten, Universum Innere Medizin 10/2012, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Philipp S.; Therapie der Psoriasis - nicht nur auf die Haut achten! ARS Medici 09/2012, Rosenfluh Publikationen AG

Psoriasis-Patienten leiden unter Stigmatisierung, 27.10.2017, URL: https://www.aerzteblatt.de/nachrichten/sw/Psoriasis?nid=83138

Autor: Katharina Miedzinska, MSc