Depression - symptomer, diagnose, behandling, selvhjælp

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at mere end 350 millioner mennesker verden over lider af depression. Det nøjagtige tal er svært at fastslå, da ikke alle depressioner anerkendes og behandles som sådan. Læs her, hvordan en depression manifesterer sig, hvordan den adskiller sig fra dårligt humør, og hvordan den behandles i dag.

Symptomer på depression

I psykiatrien hører depression til de såkaldt affektive lidelser. Affektive lidelser, også kaldet følelsesforstyrrelser, betegner en gruppe af lidelser, som bl.a. er karakteriseret ved en klinisk relevant humørændring. Depression er en sygdom i sindet, som ledsages af sløvhed, nedtrykt sindsstemning, mangel på interesse og glæde, begrænset lystfølelse og begrænset præstationsevne. Sammenlignet med personer uden depression optræder disse symptomer væsentligt mere intensivt og langvarigt hos depressive mennesker og er også sværere at påvirke for den depressionsramte end for personer uden depression. Derudover kan en depression være forbundet med en række fysiske gener, herunder hovedpine, rygsmerter, forstoppelse, kredsløbsforstyrrelser eller en trykkende fornemmelse i brystet. Også reduceret sexlyst samt ændringer i appetit med tilsvarende ændringer i vægt kan forekomme i forbindelse med en depression. Årsager til depression Årsagerne til depression er ligeså forskelligartede som de symptomer, der kendetegner sygdommen. Fx kan belastende livshændelser af enhver art udløse en depression, herunder:

Langvarige arbejdsmæssige og/eller private konflikter

• Langvarig overanstrengelse
• Alvorlig fysisk sygdom
• Tabsoplevelser som adskillelse, skilsmisse eller en elsket persons dødsfald
• Rodløshed
• Flugt
• Tab af arbejdsplads
• Traumatiske oplevelser i barndommen (fysisk og/eller seksuelt misbrug)

En depression kan også have fysiske årsager. I sådanne tilfælde er der tale om en organisk depression. Fx kan mangel på skjoldbruskkirtelhormoner føre til en depressionslignende tilstand. Og en svulst i frontallabben bevirker, at der udøves et tryk på de strukturer, der er lokaliseret i den forreste del af hjernen, hvilket har en stemningsregulerende funktion. Selvom årsagerne til og de udløsende faktorer for depression endnu ikke er fuldstændigt udforsket, ved man, at hjerneaktiviteten hos en depressiv person er anderledes end hos en person uden depression. Ved en depression sker der en ændring af nervecellernes funktion i bestemte områder af hjernen, ligesom der sker ændringer i aktiviteten hos neurotransmitterne serotonin og noradrenalin. Neurotransmittere er såkaldte signalstoffer i hjernen, som sender informationer mellem nervecellerne. Sammenfattende kan man sige, at ved en depression er signalstoffernes ligevægt i hjernen blevet forstyrret. Desuden er risikoen for at få sygdommen forøget, hvis genetisk beslægtede personer lider eller har lidt af en depression.

Forskellen mellem depression og dårligt humør

Konflikter på arbejdet, spændinger i parforholdet, adskillelse, skænderi, økonomiske problemer, en ulykke eller tabet af en elsket person kan gøre enhver i dårligt humør. Udmattelse, indre uro, tristhed, modløshed og glædesløshed er ganske normale følelser. Ethvert menneske oplever sådanne reaktioner, nogle oftere end andre. Dårligt humør, som adskiller sig fra en depression i medicinsk forstand, er ofte tæt forbundet med en belastende oplevelse og/eller stressende periode. Når belastningen og smerten aftager, bliver humøret som regel også bedre.

Definition på en depression

Iflg. ICD-10 (10. udgave af International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) er inklusionskriterierne for en depressiv episode opfyldt, hvis mindst to af følgende tre symptomer optræder i mindst to uger:

• Depressiv stemning i et for den berørte person usædvanligt omfang, det meste af dagen, næsten hver dag og i høj grad upåvirket af omstændighederne.
• Tab af interesse for eller glæde ved aktiviteter, som normalt har været tiltrækkende.
• Mindre dynamik eller hurtig træthed

Derudover skal mindst et af følgende symptomer være til stede: Tab af selvtillid og selvværd Ubegrundede selvbebrejdelser eller udpræget, urimelig skyldfølelse Tilbagevendende tanker om død eller selvmord Reduceret evne til at tænke og koncentrere sig Ubeslutsomhed Psykomotorisk, sygelig rastløshed eller hæmning Søvnforstyrrelser af enhver art Appetitløshed eller større appetit med tilsvarende vægtændring

Overgangen fra dårligt humør til en patologisk depressiv episode opfattes af de fleste som nærmest flydende. En erfaren læge kan dog skelne.

Opdeling af og former for depression

Depressioner opdeles i tre sværhedsgrader: Let depression: Der optræder i alt mindst tre af de ovenfor nævnte symptomer, heraf to fra første kategori (depressiv stemning, tab af interesse eller glæde, reduceret dynamik). Patienten føler sig syg og søger læge men kan trods reduceret ydeevne opfylde alle arbejdsmæssige og private forpligtelser, så længe det drejer sig om rutine. Middelsvær depression: Der optræder i alt mindst seks af de ovennævnte symptomer, heraf to fra første kategori. Arbejdsmæssige eller private forpligtelser kan ikke længere eller kun delvist opfyldes. * Svær depression: Der optræder i alt mindst otte af de ovenfor nævnte symptomer, heraf alle tre fra første kategori. Ved en svær depressiv episode uden psykotiske symptomer har patienten brug for konstant omsorg. Ved en depressiv episode med psykotiske symptomer optræder bl.a. vrangforestillinger, absurde skyldfølelser og/eller sygdomsfrygt.

Der skelnes desuden mellem forskellige former for depression. Alt efter sværhedsgrad, årsager og symptomer opdeles depression bl.a. i følgende kategorier: Unipolar depression: Unipolar depression er den hyppigst forekommende form for depression. Den begynder meget langsomt, og symptomerne viser sig først efter nogle dage, uger eller måneder. Ofte forsvinder symptomerne igen af sig selv. Bipolar depression: Skiftevis mørk (depressiv) og euforisk sindsstemning Svangerskabsdepression: Pr. definition kan en svangerskabsdepression optræde i tidsrummet fra barnet bliver undfanget til det fylder et år. Kvinder, som allerede har haft en form for depression, har forhøjet risiko for at få en svangerskabsdepression. Sæsonbetingede depressioner: Sæsonbetingede depressioner optræder sjældnere end andre former for depression. De er, som navnet antyder, afhængige af en bestemt sæson (fx vinterdepression).

Afhængigt af sygdomsforløbet og resultatet af behandlingen bliver enhver depression desuden opdelt i en depressiv episode (kan optræde en enkelt gang eller gentagne gange) eller en kronisk depression (hvis symptomerne varer ved i mere end to år). Ved fuldstændig helbredelse taler man om en remission. En tilstand, hvor symptomerne tydeligt forbedres men ikke helt forsvinder, kaldes en ufuldstændig remission.

Vinterdepression

Vinterdepressionen optræder i den kolde og mørke årstid. Den rammer kvinder fire gange så ofte som mænd og ses især i de skandinaviske og centraleuropæiske lande. I de sydlige lande er vinterdepression næsten ukendt. Vinterdepressionens udløsende faktorer er manglen på naturligt dagslys og den reducerede lysintensitet om vinteren samt de faldende temperaturer. Kroppen reagerer på lysmanglen med at frigive en øget mængde melatonin, et hormon, som bl.a. er ansvarlig for søvnrytmen. Som følge heraf bliver vi lettere trætte, og humøret falder. Typiske symptomer på en vinterdepression er et større søvnbehov, morgentræthed, sløvhed, mangel på energi, ubalance og dårligt humør. Da hjernen også mangler serotonin (et hormon, som medvirker til regulering af søvnrytme, kropstemperatur, kønsdrift og følelsesmæssig tilstand) under en vinterdepression, har personer, der lider af en vinterdepression, desuden en forstærket trang til søde sager, da sukker hjælper hjernen med at udligne manglen på serotonin.

Diagnosticering af en depression

Mange mennesker går ikke til lægen pga. skamfølelse, eller de fortrænger deres symptomer. En samtale med lægen kan imidlertid hjælpe med til at bestemme eventuelle årsager til humørændringerne og starte den rette behandling. Diagnosen stilles af en uddannet familielæge eller en psykiater og baseres især på en grundig læge-patient-samtale. I nogle tilfælde bliver der desuden taget en blodprøve og foretaget en computertomografi (CT) for at finde eller udelukke fysiske ændringer som fx mangel på B12-vitamin, hormonelle forandringer eller et for lavt blodsukkerniveau som årsag til depressionen.

Behandling af en depression

På grundlag af læge-patient-samtalen og undersøgelsesresultaterne udarbejdes en passende behandlingsplan. Depressioner kan behandles med medicin eller med psykoterapi. I mange tilfælde er en kombination af de to behandlingsformer særlig formålstjenlig. Det er vigtigt at holde sig for øje, at behandlingen kræver tålmodighed – en depression forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, selv ikke under optimal omsorg.

Antidepressiva

De medicinske præparater, som ordineres til behandling af depression, kaldes antidepressiva. Antidepressiva virker på den måde, at de griber ind i hjernens forskellige neurotransmitter-systemer og udligner manglen på neurotransmittere. Der findes mange forskellige antidepressiva. Moderne præparater virker væsentligt mere målrettet end ældre (fx såkaldte tricykliske og tetracykliske antidepressiva) og har desuden færre bivirkninger. Den medicin, der i dag oftest anvendes til behandling af depression, er bl.a. selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (blokerer de molekyler i hjernen, som transporterer serotonin tilbage til deres lagre), serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere (hæmmer tilbageførslen af noradrenalin og serotonin i hjernen) og noradrenalin-genoptagelseshæmmere (hæmmer tilbageførslen af noradrenalin og dopamin til nervecellerne i hjernen). Til de aktive stoffer i moderne antidepressiva hører bl.a. citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin, duloxetin, milnacipran, venlafaxin, bupropion og reboxetin. Alt efter, hvilket antidepressivum, der anvendes, kan det tage mellem otte dage og tre uger i gennemsnit, før humøret bedres. Hvis medicinbehandlingen ikke har den ønskede virkning, justerer lægen doseringen eller ordinerer et andet antidepressivum.

Psykoterapi

Medicin kan hjælpe med at udligne manglen på neurotransmittere i hjernen, men den kan ikke ændre en depressionsramt persons liv fra grunden. I forbindelse med psykoterapi kan personer med depression lære bedre at håndtere (indre) konflikter og følelser, at bearbejde adskillelse mere bevidst og at løse sociale konflikter. Hvis årsagerne til et stemningsdyk er ukendte, kan samtalerne med psykoterapeuten hjælpe med at finde frem til dem. Der findes mange forskellige former for psykoterapi. I psykodynamisk terapi bliver fx dybt rodfæstede problemer, som har deres oprindelse i barndommen, bearbejdet trin for trin sammen med psykoterapeuten. I adfærdsterapi støtter psykoterapeuten patienten i at udvikle nye adfærdsmæssige strategier og afvise adfærds- og tankemønstre, som er negative for ham/hende. Et godt forhold mellem psykoterapeuten og patienten er meget vigtigt for, at psykoterapien lykkes. Et ærligt tillidsforhold er absolut nødvendigt for at kunne tematisere alle problemer uden forbehold. Udover den medicinske behandling og psykoterapi findes yderligere behandlingsmuligheder, herunder magnetstimulation, bevægelsesterapi, behandling med elektrochok og lysterapi. Sidstnævnte anvendes ofte til behandling af vinterdepression. Patienten sidder foran et lysapparat med seks eller otte lysstofrør, som udsender et fluorescerende lys (uden ultraviolet indhold). Intensiteten af det udsendte lys svarer til lyset på en klar forårsdag og påvirker bestemte strukturer i hjernen positivt. Den anbefalede varighed af lysterapi er mellem en halv og fire timer. Anvendelsen af disse og andre foranstaltninger skal altid først aftales med lægen.

Hvad man selv kan gøre ved en depression

• Bevægelse: Sport og/eller gåture i den friske luft har en meget positiv virkning på humøret.
• Kost: En sund og afbalanceret kost påvirker ikke kun den fysiske sundhed i positiv retning men kan også have en positiv virkning på humøret.
• Selskab: Den, der aktivt organiserer sin fritid, tilbringer tid med familie og venner og ikke trækker sig tilbage fra omverdenen, gør noget godt for sig selv.
• Prøv noget nyt: Der findes mange muligheder for at forkæle sjælen, fx massage, yoga, sauna eller et andet wellnessprogram, som fremmer afspænding og hjælper med at reducere stress.
• Vær konsekvent: Man bør ikke selv stoppe behandlingen med antidepressiva, så snart stemningen løfter sig. Regelmæssige lægebesøg og terapisamtaler er vigtige for et godt og langtidsholdbart behandlingsresultat.

Kilder
Ass.-Prof. Dr. Brigitte Schmid-Siegel, Abteilung für Sozialpsychiatrie, Universitätsklinik für Psychiatrie und Psychotherapie, Medizinische Universität Wien; Die postpartale Depression, Spectrum Psychiatrie 03/2015, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Univ.-Prof. DDr. Hans-Peter Kapfhammer, Universitätsklinik für Psychiatrie, Medizinische Universität Graz; „Organische Depression“ versus komorbide Depression bei somatischen Krankheiten, neuro Supplementum 03/2015, Österreichische Gesellschaft für Neurologie

Prof. Dr. Dr. Dr. h.c. mult. Florian Holsboer, CEO der HMNC GmbH, München; Depression: personalisierte Therapie, Clinicum Neuropsy 06/2014, Medizin Medien Austria GmbH

Univ.-Prof. DDr. Gabriele Sachs, Universitätsklinik für Psychiatrie und Psychotherapie, Wien; Kognition bei Depression, Clinicum Neuropsy 04/2014, Medizin Medien Austria GmbH

Internationale statistische Klassifikation der Krankheiten und verwandter Gesundheitsprobleme (ICD, englisch International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems), ICD-10, Version 2013, World Health Organization

O. Univ.-Prof. Dr. h.c. mult. Dr. Siegfried Kasper, Universitätsklinik für Psychiatrie und Psychotherapie, Wien; Unipolare Depression, Clinicum Neuropsy 05/2011, Medizin Medien Austria GmbH

Autor: Katharina Miedzinska, MSc