Hvad gør man ved blærebetændelse?

Mere end halvdelen af alle kvinder oplever at få blærebetændelse mindst én gang i deres liv. Mænd kæmper væsentligt sjældnere med de ubehagelige gener fra en urinvejsinfektion i de yngre år, men når de kommer op i alderen, rammes de lige så ofte som kvinder. I de fleste tilfælde skyldes sygdommen en bakteriel infektion og behandles med antibiotika. Læs her, hvordan du genkender blærebetændelse, hvilke midler der hjælper som supplement til antibiotikabehandlingen, og hvad du kan gøre for at forebygge, at betændelsen opstår.

Urinvejssystemets opbygning og funktion

Vores urinvejssystem består af fire dele: Nyrer (nephros): De to nyrer udfører vigtige opgaver i vores krop. Udover udskilning af giftstoffer er nyrerne også ansvarlige for filtrering af blodet, regulering af pH-værdien og for vand- og elektrolytbalancen. Desuden producerer de livsvigtige hormoner. Nyrerne filtrerer ca. 1,2 l blod pr. minut og ca. 170 l primærurin pr. dag, hvoraf kun en til to liter forlader kroppen som urin. Den producerede urin samles i nyrebækkenet, som er en del af nyrerne, og passerer gennem urinlederne ind i blæren. Urinledere (ureter): De to urinledere, som begge består af fine muskler, forbinder nyrerne med urinblæren og er ca. 30-35 cm lange. Urinblære (versica urinaria): Urinblæren befinder sig i bækkenet og er i tom tilstand en muskuløs sæk. Efterhånden som den fyldes, får den form som en kugle. Dens maksimale kapacitet afhænger af det enkelte menneskes anatomi og er på ca. 900 - 1500 ml. Til urinblærens opgaver hører bl.a. opbevaring og udtømning af urin. Hvis blæren er fyldt med 250 mm urin, opstår der vandladningstrang, som hos de fleste mennesker bliver ubehagelig, når urinmængden når op på 300 - 500 ml. Hos kvinder er urinblæren forbundet til livmoderen i bækkenets bagerste område, mens den hos mænd er forbundet til endetarmen. Urinblærens udgang hedder urinrøret. Urinrør (rethra): Urinrøret leder den urin, der kommer fra blæren, resten af vejen ud. Hos kvinder er urinrøret mellem 2,5 og fire cm langt. * Hos mænd løber urinrøret gennem penis og er op til 25 cm langt.

Hvad er blærebetændelse?

Blærebetændelse påvirker vævet i de urinveje, som udleder urinen. Normalt rammes de nederste urinveje. Alt efter, hvilken del af urinvejssystemet, som er inficeret, taler man enten om urinrørs- betændelse (urethritis) eller om blærebetændelse (cystitis). Kvinder rammes meget oftere end mænd af begge former for betændelse. Grunden til dette er undertiden det kvindelige urinvejssystems anatomi: Kvindens urinrør er i sammenligning med mandens væsentligt kortere, og derfor finder inflammatoriske bakterier lettere vej til blæren. Derudover udmunder kvindens urinrør tættere på anus end mandens. Det vurderes, at ca. 50 til 70 procent af alle kvinder oplever at få blærebetændelse mindst en gang i livet.

Årsager og faktorer, der bidrager til blærebetændelse

I de fleste tilfælde er årsagen til en akut blærebetændelse en bakteriel infektion, hvor bakterier fra tarmen kommer ind i urinrøret via anus. For det meste drejer det sig om en infektion med bakterien Escherichia coli, men derudover kan også bakterier som staphylococcus saprophyticus, proteus mirabilis und Klebsiella forårsage en blærebetændelse. Disse og andre bakterier er en naturlig bestanddel af tarmen, og dér forårsager de ingen sygdomme, men hvis de kommer ind i urinvejssystemet, kan de formere sig voldsomt og forårsage akutte eller kroniske infektioner. I sjældne tilfælde kan også bestemte vira og svampe være ansvarlige for blærebetændelse. Desuden er der nogle faktorer, som gør, at kvinder nemmere får blærebetændelse. Herunder hører: Den kvindelige anatomi: Kvinders urinrør er kortere end mænds. Som følge heraf kan bakterierne trænge meget hurtigere ind i blæren. Også nærheden til anus er en medvirkende faktor. Overdreven intimhygiejne: Ved hyppig brug af stærkt parfumerede kosmetiske produkter kan bakteriefloraen komme ud af balance. Forkert intimhygiejne: Aftørring bør foregå fra vagina mod anus. Sker aftørringen i modsat retning, overføres der bakterier fra tarmen til skeden og urinrøret. Hyppigt samleje * Hormonelle forandringer i overgangsalderen: Det reducerede østrogenniveau kan medføre forandringer i det naturlige miljø i vagina, hvilket igen bidrager til udviklingen af en urinvejsinfektion.

Blærebetændelse forekommer sjældent hos mænd under 60, men efter de 60, rammes mange af forstørret prostata (prostata-hyperplasi). Prostata-hyperplasi besværliggør tømning af blæren, og efter tømningen bliver der ofte en rest af urin tilbage, som igen bidrager til udviklingen af blærebetændelse.

Yderligere risikofaktorer er bl.a. anatomiske misdannelser, hvis man bærer blærekateter i flere dage, indgreb som fx blæreskylning eller kikkertundersøgelse af blæren og stofskiftesygdomme som diabetes mellitus og urinvejssten.

Gener ved blærebetændelse

Blærebetændelse medfører forskellige gener hos den berørte person. Til de hyppigste tegn på blærebetændelse hører en ualmindelig stor vandladningstrang samtidig med, at mængden af urin ved hver vandladning er betydeligt reduceret (pollakisuri). Personen mærker oftere end normalt trangen til at gå på toilettet, men der kommer væsentligt mindre urin ud end normalt, ligesom urinstrålen er svagere. Vandladningen føles ubehagelig og er generelt besværlig (dysuri). Ofte mærkes under vandladningen en brændende og kløende fornemmelse i den nederste del af maven. Derudover kan blærebetændelse medføre en ændring af urinens udseende (uklar) og blod i urinen (hæmaturi). Breder infektionen sig til vagina, kan stærkt lugtende udflåd forekomme. Hvis andre organer er berørt af infektionen (fx nyrerne), kan symptomer som feber og almindelig utilpashed komme til.

Symptomer:

Smerter i underlivet
Blærekrampe
Ualmindelig stor vandladningstrang
Reduceret mængde urin ved vandladning
Vandladningsbesvær
Brændende/kløende fornemmelse i den nederste del af maven ved vandladning
Hos kvinder: Stærkt lugtende udflåd (hvis betændelsen også rammer vagina)
Blod i urinen
Ved alvorligt sygdomsforløb/hvis andre organer er påvirket: Feber og almindelig utilpashed/følelse af at være syg

Lægens diagnosticering af blærebetændelse

Under læge-patient-samtalen, hvor patienten fortæller sin sygdomshistorie og beskriver sine symptomer, får lægen normalt de første vigtige oplysninger om blærebetændelsen. For at lægen med sikkerhed kan diagnosticere en urinvejsinfektion, foretages derefter en undersøgelse af urinen ved hjælp af specielle teststrips og/eller en laboratorieanalyse. Til laboratorieanalysen skal patienten aflevere en prøve af sin morgenurin. Prøven opsamles på følgende måde: Den første urinstråle afleveres i toilettet, mens den anden stråle afleveres i prøvebægeret. Laboratorieanalysen fortæller ikke kun, om der foreligger en urinvejsinfektion. Hvis resultatet er positivt, kan laboratorieundersøgelsen også med nøjagtighed bestemme en (bakteriel) sygdomsfremkalder. For at udelukke andre sygdomme, som kunne være ansvarlige for de pågældende symptomer, foretages der for mange patienters vedkommende også andre undersøgelser, herunder en undersøgelse af blodet, røntgen med kontrastmiddel og/eller en ultralydsundersøgelse. Sidstnævnte muliggør diagnosticering eller udelukkelse af andre nedre urinvejsinfektioner og infektion i nyrebækkenet. Kvinder tilbydes desuden i nogle tilfælde en gynækologisk undersøgelse. Udover undersøgelser som laboratorieanalyse af urin, ultralydsundersøgelse og kikkertundersøgelse af blæren får mange patienter med tilbagevendende blærebetændelse foretaget yderligere undersøgelser som fx måling af blæretryk eller urinflow.

Behandling af blærebetændelse

Blærebetændelse behandles med antibiotika. Hvilken form for antibiotika, der anvendes, afhænger bl.a. af, om det drejer sig om en førstegangs- eller en tilbagevendende blærebetændelse, og af den inflammatoriske sygdomsfremkalder. Hvis en blærebetændelse optræder mere end to gange om året, er der tale om tilbagevendende eller kronisk blærebetændelse. Årsagerne til og symptomerne på en kronisk blærebetændelse ligner dem, man ser ved en akut, ukompliceret blærebetændelse. For at bestemme/udelukke evt. antibiotikaresistens sørger lægen for, at der dyrkes en bakteriekultur med den rette resistenstest. Hvis den aktuelle antibiotikabehandling viser sig at være virkningsløs, får patienten et nyt antibiotikum. Udover antibiotika findes der også medicinske produkter med naturlige indholdsstoffer til forebyggelse og behandling af urinvejssygdomme. Et af disse produkter til anvendelse ved blærebetændelse kombinerer fx planteingredienser som hibiscus og propolis med biofilm og har pga. dannelsen af biofilmen primært en mekanisk virkning: Biofilmen passerer uforandret det sure miljø i maven og når derefter frem til tarmen, hvor den danner en proteinbaseret biofilm, som beklæder tarmslimhindens overflade. På denne måde forhindres vedhæftningen og væksten af sygdomsfremkalderen, som ellers kunne nå frem til tarmen fra maven gennem urinrøret. Propolis og hibiscus har desuden en understøttende virkning på blæren, især hvis de første symptomer på blærebetændelse allerede er mærkbare. De to ingredienser syrer urinen og modvirker dermed yderligere bakteriel vækst i blæren.

Et andet medicinsk produkt, som er specielt udviklet til diætetisk behandling af akut og tilbagevendende urinvejsbetændelse, modvirker ved hjælp af en kombination af aktivstofferne D-mannose og tranebær spredningen af sygdomsfremkalderen og forhindrer, at bakterierne kan klæbe sig til urinvejenes slimhinder. Tilsætning af C- og D3-vitamin understøtter desuden immunsystemet og beskytter kroppens celler mod oxidativ stress. Et andet medicinsk produkt er baseret på en blanding af aktivstoffer fra gyldenris og birkeblade. Blære- og nyrete har en betændelseshæmmende og rensende virkning og kan også drikkes som supplement til en antibiotikabehandling. Også præparater med ekstrakt af melbærrisblade, gyldenris, højdoseret ekstrakt af brøndkarse, peberrod og andre helbredende stoffer fra naturen kan anvendes i behandlingen af bakterielle og inflammatoriske urinvejsinfektioner.

Undersøgelserne af birkeblade, tranebær og andre plantebaserede indholdsstoffer til behandling og forebyggelse af urinvejsinfektioner er ikke altid entydige, selvom virkningsmåden er blevet entydigt påvist i kliniske undersøgelser. I tvivlstilfælde bør indtagelse og dosering under alle omstændigheder først aftales med en læge.

Blærebetændelsens forløb og prognose

Normalt forløber en blærebetændelse uden de store komplikationer. Med den rette antibiotika-behandling aftager betændelsen sædvanligvis i løbet af nogle få dage.

Mulige komplikationer

Især hvis blærebetændelsen ikke behandles, kan det ske, at sygdomsfremkalderne breder sig videre ud i urinvejssystemet og fra blæren via urinlederne når frem til nyrebækkenet, hvor de forårsager en nyrebækkenbetændelse (pyelonefritis). Nyrefunktionen påvirkes normalt ikke af betændelsen. Symptomerne på pyelonefritis er dog væsentligt værre end ved en blærebetændelse alene og omfatter udover generne ved urinvejsinfektionen bl.a. kulderystelser, lændesmerter (smerter i nyreområdet) og kvalme. Hvis sygdomsfremkalderne når fra nyrevævet ind i blodbanen, kan der opstå en livstruende blodforgiftning. Hos mænd kan bakterierne via sædlederne sprede sig til bitestiklerne (bitestikelbetændelse) og efterfølgende forårsage hævelser og stærke smerter. For at undgå disse og andre komplikationer skal eventuelle tegn på blærebetændelse undersøges af lægen, så den rette antibiotikabehandling omgående kan sættes i gang.

Blærebetændelse – disse husråd kan hjælpe

Selvom nogle husråd har vist sig særligt effektive i behandlingen af blærebetændelse, skal de ikke være en erstatning for et besøg hos lægen eller en antibiotikabehandling. Følgende midler kan bidrage til at mindske generne som supplement til den behandling, der er ordineret af lægen: Vand og usødet te: Et stort væskeindtag (mindst to liter om dagen) bevirker, at sygdomsfremkalderne hurtigere transporteres ud af kroppen. Søde drikke som fx frugtsaft bør dog undgås, da et højt sukkerindhold fremmer formeringen af bakterier. Specielt blærete fra apoteket indeholder aktive plantestoffer, som virker urindrivende (brændenælde, enebær, gyldenris m.fl.). Tranebærsaft: Tranebær indeholder det aktive stof proantocyanidin. Proantocyanidin bevirker, at bakterierne får sværere ved at klæbe sig til urinvejene. Varme: Varme (varmeomslag, varmedunk) afspænder muskulaturen, som ofte er forkrampet ved en blærebetændelse.

Sådan kan du forebygge blærebetændelse

Det rette niveau af hygiejne: For meget hygiejne kan bevirke, at den naturlige bakterieflora ændrer sig. Intimhygiejne med vand og pH-neutrale kosmetiske produkter fremmer det naturlige pH-miljø. Aftørring efter toiletbesøg skal ske fra vagina mod anus.
Regelmæssig og fuldstændig tømning af blæren: Sørg for at tømme blæren regelmæssigt og fuldstændigt. Hos kvinder kan et toiletbesøg efter samleje hjælpe med til at skylle eventuelle sygdomsfremkaldere væk.
Undgå kolde fødder og vådt tøj: Hvis kroppen er nedkølet, kan sygdomsfremkalderne lettere sprede sig. Dette gælder også i forhold til at sidde på kolde stengulve.
Prævention: Pessar, sæddræbende creme og spiraler kan fremme udviklingen af blærebetændelse.
Alkohol, kaffe og citrussaft irriterer blæren og bør ved forhøjet infektionsrisiko og en igangværende blærebetændelse så vidt muligt undgås.
Antibiotika: Antibiotika bør indtages som ordineret af lægen, både hvad angår dosis og behandlingens varighed. En afbrydelse af behandlingen før tid kan medføre et tilbagefald (recidiv).
Naturlægemidler: Medicinske produkter, som er baseret på naturlige indholdsstoffer som fx kapsler, der skulle kunne forhindre kontakt mellem tarmslimhinden og sygdomsfremkalderen, må også kun indtages efter samråd med en læge og som foreskrevet af denne.

Kilder
Umfassende Tipps bei Harnwegsinfekten, Apotheker Krone 03/2016, Ärztekrone VerlagsgesmbH

Dr. Ksenia Halpern, Klinische Abteilung für Allgemeine Gynäkologie und gynäkologische Onkologie, Universitätsklinik für Frauenheilkunde, Medizinische Universität Wien; Kurzabriss Harnwegsinfektionen, Gyn-Aktiv 05/2015, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Schulz C., Rose O.; Harnwegsinfektionen - Grundlagen für das Medikationsmanagement, Deutsche-Apotheker-Zeitung 14/2015, Deutscher Apotheker Verlag Dr. Roland Schmiedel GmbH & Co., Stuttgart

em. o. Univ.-Prof. Dr. Sepp Leodolter, Klinische Abteilung für allgemeine Gynäkologie und gynäkologische Onkologie, Universitätsklinik für Frauenheilkunde, Medizinische Universität Wien; Prophylaxe des rezidivierenden Harnweginfekts, Gyn-Aktiv 04/2014, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Bilharz C.; Harnwegsinfektionen - Unkompliziert bis problematisch, Deutsche-Apotheker-Zeitung 18/2014, Deutscher Apotheker Verlag Dr. Roland Schmiedel GmbH & Co., Stuttgart

Dr. Arno Lechner, Division Medizinische Mikrobiologie, Universitätsinstitut für Medizinisch-Chemische Labordiagnostik, Universitätsklinikum der Paracelsus Medizinischen Privatuniversität, Salzburg; Unkomplizierte Zystitis: Was empfehlen die Guidelines? Klinik 06/2013, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Ass. Dr. Gernot Schilcher, Univ.-Prof. Dr. Alexander Rosenkranz, Klinische Abteilung für Nephrologie, Universitätsklinik für Innere Medizin, Medizinische Universität Graz; Akute Zystitis, NephroScript 02/2012, MedMedia Verlag und Mediaservice GmbH

Autor: Katharina Miedzinska, MSc